Kiropraktik


Kiropraktoruddannelsen er en 5-årig universitetsuddannelse efterfulgt af et års turnus. Uddannelsen er på lige fod med den almene lægeuddannelse og der samlæses de første tre studieår i mange af fagene.

Kiropraktik er et speciale indenfor behandling af smerte og funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet. Kiropraktoren er den faggruppe, som ser og behandler flest patienter med ryg – og/eller nakkelidelser.

 

Kiropraktoren kan uden henvisning fra egen læge undersøge, stille diagnoser, behandle og forebygge.
En kiropraktor behandler problemer med funktionen og bevægeligheden af led, muskler, skelet – og nervesystemet. Tilbyder desuden rådgivning/vejledning, undervisning, øvelser og specifik træning og genoptræning. Dette enten i eget regi eller i samarbejde med andre relevante faggrupper udefra.

Kiropraktoren er højt specialiseret i at justere ryggen og kroppens led ved at frigøre og normalisere leddenes bevægelighed med specifikke tryk og derved optimere kroppens funktion.

 

Kiropraktoren kan foretage relevante digitale røntgenundersøgelser ved din første henvendelse.
Kiropraktoren kan med sin uddannelsesmæssige baggrund forholde sig kritisk til effekten af egen behandling. At en kiropraktor må stille en diagnose betyder blandt andet, at en kiropraktor er uddannet til at udelukke, at problemer og smerter i led, muskler og skelet-/nervesystemet stammer fra andre og mere alvorlige sygdomme. Skønnes de at gøre det, viderehenvises til eller kontaktes din egen praktiserende læge.

Kiropraktorerne er den faggruppe, som er førende indenfor forskning omkring nakke – og ryg Kiropraktoren har overenskomst med den offentlige sygesikringen og der ydes således tilskud til behandlingen. Der gives også tilskud til medlemmer af Sygeforsikringen Danmark.

Yderligere info findes på www.danskkiropraktorforening.dk

 

Leder du efter en fysioterapeut? Vi tilbyder også fysioterapi

Leder du efter massage? Vi tilbyder fysiurgisk massage 

 

Kiropraktisk Center

Næstved Stor-Center 5, 1. 57 A
4700 Næstved
Telefon: 5572 7979
info@naestved-kiropraktor.dk
Cvr: 288 45995

Åbningstider

Mandag: 08:30 - 18:00
Tirsdag: 07:30 - 14:00
Onsdag: 10:00 - 18:00
Torsdag: 08:00 - 16:00
Fredag: 07:30 - 14:00
Top