Søgeportal samt artikler


Find evt. yderligere info på www.kiropraktorguide.dk

 

Myoser

Myoser – Hvorfor?

En myose er en hyppigt anvendt betegnelse for et ømt og ofte hårdt/stramt område i en muskel. Mange mennesker har oplevet ømme og spændte muskler f.eks. i nakke – skulderområdet. Myoser kan give anledning til smerter både lokalt men også i et nærtliggende område; myosen kaldes så et triggerpunkt. Det vil sige, at har man et triggerpunkt i en nakke muskel, kan det give anledning til hovedpine og et triggerpunkt i en muskel bag på skulderbladet kan eksempelvis give fornemmelser af smerter i skulderen eller ned i armen(som vist på illustration)

 

Triggerpunkt:

Ved berøring vil et triggerpunkt føles som et hårdt punkt eller en stram streng i forhold til den øvrige del af musklen og ofte vil triggerpunktet være det maksimalt ømme sted i musklen. En myose eller triggerpunkt er sandsynligvis en del af en muskel(nogle fibre), som af bestemte årsager ”spænder” mere end resten af musklen. Der kan desuden være tegn på en mindre inflammation(irritationstilstand). Hvis tilstanden har stået på længe, kan bindevævet(muskel, sener, ledbånd og ledkapsel) blive stramt og uelastisk.

 

Hvordan opstår triggerpunkter?

Triggerpunkter kan opstå i forbindelse med fysisk overanstrengelse eller skadelige påvirkninger af kroppen såsom arbejdsbetingede lidelser, sportsskader, stresssymptomer og vores generelle psykiske tilstand.

En af de hyppige årsager er sandsynligvis ensidigt gentaget arbejde - specielt i situationer hvor musklen arbejder i forkortet tilstand over længere tid. Som eksempel kan nævnes skulderen der er løftet op mod øret. Det kan medføre en lokal overbelastning i en muskel eller sene.

Træthed og generel fysisk træningstilstand spiller også en rolle i udvikling af disse punkter. Hvis kroppen ikke er i god form opstår der ved monotomt arbejde lettere triggerpunkter. Desuden kan ledproblemer eller et hold i ryggen forårsage lignende spændinger og ømhed i muskler.

Det kan desuden nævnes at vores psykiske tilstand spiller ind på vores opfattelse af triggerpunkter. Ved depression kan oplevelsen forværres, mens at man med en positiv tankegang kan minimere problemet.

 

Hvordan forebygger jeg og slipper af med myoser?

  • Udspænding af ømme muskler
  • Undgå ensidigt gentaget arbejde(stillinger hvor musklen trækker sig sammen over længere tid)
  • Regelmæssig styrke- og udholdenhedstræning(forebygger overbelastning). Med andre ord, generel fysisk aktivitet, såsom en rask gåtur, løb, cykling og sport osv. Det er bevist, at folk der er fysisk aktive, kommer sig hurtigere over episoder med spændinger/myoser.
  • Evt. sundhedsfaglig undersøgelse, bløddelsbehandling og manuelle teknikker samt vejledning.
  • Det kan med interesse nævnes at trykbølgebehandling har god effekt mod triggerpunkter, da denne behandlingsform påvirker det ”skadede” væv med væsentlig større effekt end laser/ultralyd behandling og dermed kan være med til at løsne spændingerne op.

Hvis du kan nikke genkendende til ovennævnte symptomer så husk at det aldrig er for sent at gøre noget ved dine ”skavanker”.

 

Invester i dig selv

- af Lars Slemming, Kiropraktisk Center, Næstved Stor-Center

Invester i dig selv – og du vil opdage, at det er den bedste investering i dit liv.

Din grundlæggende natur kan opdeles i 4 dimensioner; fysisk, socialt/følelsesmæssigt, åndeligt og mentalt.

Disse bør alle stimuleres og vedligeholdes for at bevare og forbedre det største aktiv du har – dig selv. Ofte bliver en eller flere dimensioner tilsidesat bevidst eller ubevidst. Alle fire hjørne af din natur bør regelmæssigt og konstant trænes på en balanceret og hensigtsmæssig måde.

I mit arbejde som behandler er den fysiske dimension det område, som jeg beskæftiger mig mest med, men til en vis grad også den mentale del. De fleste der henvender sig i klinikken kommer grundet en eller anden form for smerte, de gerne vil have til at gå væk eller i det mindste lindres. Dette er ofte den letteste del, men undervejs i behandlingsseancen vil der skulle tages stilling til forebyggende tiltag i form af ændring af vaner, øvelser, daglig motion, træning, vægttab el. lign., hvilket er en større udfordring. Villigheden til en eller flere af disse tiltag er oftest størst, når du er klemt op i en krog – f.eks. når du har smerter, som hæmmer i de daglige gøremål.

Den fysiske dimension plejes ved at du løbende sørger for din krop – dvs. får den rigtige ernæring, får tilstrækkelig søvn og afslapning, stress-styring og positiv tankegang samt motionere regelmæssigt. Ofte tilsidesættes motionen, da det jo er noget, du altid kan gøre – det haster ikke.   Det burde ikke være sådan, men desværre er fakta, at mange tilsidesætter sig selv og sin krop pga. arbejde, familie, manglende overskud eller tidspres mv. Men hvad betyder det om du skal bruge 3-5 timer af ugens 168 timer på motion, når du til gengæld får fornyet både din fysiske og mentale styrke samt øget dine samlede ressourcer? Nogen gange skal du udsættes for noget alvorligt følelses- eller helbredsmæssigt, før du finder din indre styrke til forandring.

For at komme videre inden det går så galt, bliver du nød til selv at finde din egen motivation, et ønske, et mål og ikke mindst en aktivitet du har lyst til. Samtidig er det motiverende, hvis du forpligtiger dig ved at have en at mødes med. Alle varige resultater kommer igennem et forløb, som er styret af principper, og som gror indefra og ud (lysten skal altså komme indefra). Dette kan holdes op mod vores kultur, som ofte præges af hurtige løsninger, offermentalitet og skyld. Vores styrke som menneske er at vi er i stand til at kunne ”styre” vores liv. Det at vi kan vælge retningen i vores liv gør, at vi kan genopfinde os selv, at vi kan ændre vores fremtid og i høj grad påvirke resten af tilværelsen. Og nej, det er sjældent sjovt eller let i starten, men det er hele ”rejsen” værd.

I klinikken har vi mulighed for at biddrage med inspiration til motionsvaner eller udarbejdelse af individuelle øvelser eller at vejlede omkring din kost og dine vaner, både i forhold til et ønske om øget energi/overskud, træning, vægttab eller vægtøgning.

Du kan f.eks. vælge at starte med en gåtur her i efterårsferien, alene eller sammen med familien. Måske kan du også bruge tiden til at ”kigge lidt indad” og lave nogle realistiske mål for dig selv, som du kan arbejde hen imod og løbende ”høste” frugten af.  Starter du med den daglige sejr over dig selv og arbejder indefra og ud, vil resultaterne helt sikkert komme. Citat D.O.McKay : ”Livets største kampe udkæmpes hver dag i vores sjæls lønkammer.”. Kiropraktisk Center ønsker dig en god efterårsferie.

 

Av min hælspore!

Har du nogensinde prøvet, at hver gang du tager et skridt føles det, som om du får stukket en kniv op i hælen? Så har du muligvis en overbelastning af svangsenen eller måske en hælspore.

 

Hvordan opstår en hælspore?

En hælspore er et resultat af lang tids forkert belastning af den store svangsene, der ligger under fodsålen. Hver gang du tager et skridt skal din hæl modstå den belastning, der kommer fra hele kroppen. Denne belastning kan under bevægelse blive helt op mod 10 gange kropsvægten. Belastningen dæmpes af en stor fedtpude under hælen og et stort senebånd under fodsålen.

 

Hvis du ændrer aktivitetsniveau indenfor en kort periode fra fx stillesiddende arbejde til at begynde at løbe langt i weekenderne, har du risiko for at lave overbelastningsskader på lægmuskler og achillessenen. Idet lægmusklerne og achillessenen hæfter på hælbenet vil en overbelastning her betyde, at der vil komme et ekstra træk på fodsålens senebånd og fodsålens muskler.  Overbelastningen kan resultere i overstrækning, inflammation (steril betændelse) og sågar små brud på senebåndet. I et forsøg på at reparere gentagne småskader i senen begynder kroppen at aflejre kalk, der hvor senen hæfter sig til hælbenet, og efterhånden udvikles der et lille kalkhorn på hælen, den såkaldte hælspore.

Hælsporen er således et slutprodukt at en langvarig proces, men det er muligt at afbryde denne proces, så hælsporen slet ikke udvikles.

 

Symptomer

Smerter under forreste del af hælens trædepude, der hvor den store svangsene sidder fast på hælbenet. Smerten er oftest lokaliseret under eller på indersiden af hælen og føles ofte som en skarp stikkende smerte.

Smerterne bliver ofte mindre ved hvile, men forværres igen, når du rejser dig. Ofte er smerterne værst om morgenen, når du står ud af sengen og tager de første par skridt.

 

Selvbehandling

Tilstanden er nemmest at behandle inden der udvikler sig en reel hælspore, og du kan faktisk gøre en del selv. Sørg for at varme ordentlig op inden du fx skal ud at løbe, og sørg for at strække dine muskler og led før og efter løbeturen, for at undgå at lægmusklerne bliver for korte og dermed øger trækket på svangsenen.

Oplever du hælsmerter efter weekendens aktiviteter, er det et signal om, at du overanstrenger dine ledbånd, og det er derfor en god idé at undgå flere løbeture før smerterne er væk. Lav i stedet andre aktiviteter som fx cykling.

Derudover er det en god idé, at aflaste det pågældende område i dette tilfælde tilhæftningen af svangsenen ved hælknoglen. Dette kan være med stødabsorberende indlæg, der har udskæring i det område, hvor tilhæftningen er.

Shockbølgebehandling

Hvis du har haft smerterne længe, skal der højst sandsynligt sættes ind med behandling hos en fysioterapeut. En af de mest effektive behandlingsmetoder er shock/trykbølge behandling, som påfører det skadede væv så megen energi at skaden irriteres og bringes tilbage til en akut fase. Kroppen begynder da en normal helingsproces. Vi har i Kiropraktisk Center investeret i et nyudviklet Shockbølgeapparat til behandling af vedvarende muskelspændinger og overbelastningsskader, heriblandt hælspore. Dette apparat er et supplement og en videreudvikling af det kendte chok -og trykbølgeapperat, som har vist sig at være en mere effektiv behandlingsmetode end laser og ultralyd. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os i klinikken, pr. telefon eller på mail; ad@naestved-kiropraktor.dk

De brugte billeder er gengivet fra netdoktor og sportsnetdoktor

 

Konsultation efter aftale - ring 5572 7979.
AKUT telefon udenfor klinikkens normale åbningstider 2584 7580.

 

Vi byder gerne dig velkommen i Kiropraktisk Center i Næstved Stor-Center.

 

Kiropraktisk Center

Næstved Stor-Center 5, 1. 57 A
4700 Næstved
Telefon: 5572 7979
info@naestved-kiropraktor.dk
Cvr: 288 45995

Åbningstider

Mandag: 08:30 - 18:00
Tirsdag: 07:30 - 14:00
Onsdag: 10:00 - 18:00
Torsdag: 08:00 - 16:00
Fredag: 07:30 - 14:00
Top