Nyheder fra Kiropraktisk Center


INFORMATION fra Kiropraktorguide

www.kiropraktorguide.dk

 

Fejlbehandlede rygsmerter rammer 880.000 danskere om året

Sundhedsvæsenet håndterer rygproblemer helt forkert. Det siger en lang række af verdens førende forskere på området. I stedet for operation og medicinering peger forskerne på uddannelse, træning og manuel behandling.

- Vi spilder vores penge ved at fejlbehandle og fastholde mennesker med rygsmerter i en patientrolle, der medvirker til sygeliggørelse. I stedet for at give patienterne effektiv behandling og holde dem på arbejdet, giver vi dem for meget medicin, for mange unødvendige scanninger og operationer og vi sygemelder for mange. Det kan vi ikke være bekendt, siger Jan Hartvigsen, kiropraktor og professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

SDU-professoren er næstformand i den globale arbejdsgruppe af forskere, der har analyseret området i de sidste fem år. Han peger på, at sundhedsvæsenet herhjemme er indrettet på en måde, der understøtter de forkerte valg.

- Vi har gode, veldokumenterede behandlinger, som virker på mange, og der er primært tale om uddannelse, træning og manuel behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor. Men den behandling er dyrere for patienterne end behandling med medicin eller operation. Det er den bare ikke for samfundet. Rygsmerter koster os konservativt sat 6,7 mia. kr. i Danmark hvert år i behandling og tabt arbejdstid, siger Jan Hartvigsen.

Pengene kan bruges bedre

Hvis en del af pengene fra de nuværende behandlinger bruges på at gøre det gratis eller billigere at få uddannelse og træning, og for nogle manuel behandling hos fysioterapeuter og kiropraktorer, vil det, ifølge rygforskerne, understøtte patienternes evne til at hjælpe sig selv.

- Danske kiropraktorer ser hvert en stor andel af patienterne med smerter i lænden. På den baggrund er jeg ikke overrasket over undersøgelsens resultater, for det står dag efter dag klart at det tilbud sundhedsvæsenet giver disse patienter i Danmark hverken står mål med vores viden eller de kliniske retningslinjer, siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand i Dansk Kiropraktor Forening og slutter:

- Alene af den grund er det ærlig talt på tide, at vi her i Danmark sætter os ned på tværs af faggrænser og laver en samlet national strategi for behandlingen af de mange danskere der lider af rygsmerter: Vi kan simpelthen ikke blive ved med at tillade os selv at behandle dem som andenrangspatienter, siger Lone Kousgaard Jørgensen.

Se indslag i TV-avisen

Hypermobile led kan føre til muskel- og skeletsmerter

Er du hypermobil? Så er du ikke alene - næsten en tredjedel af alle voksne danskere har nemlig hypermobile led.

Hypermobilitet er en arvelig tilstand, der kan føre til både muskel- og skeletsmerter. Mennesker med generelle hypermobile led besidder en overdreven evne til at forlænge deres led ud over den normale rækkevidde for bevægelse. Det ses især hos gymnaster, svømmere, balletdansere og musikere.

Et nyt studie foretaget af forskere fra SDU og Kiropraktorernes Videnscenter (NIKKB) har blandt andet undersøgt forbindelsen mellem hypermobile led og andre muskel- og skeletsygdomme og desuden set på, om hypermobile led og skuldre påvirker livskvaliteten for patienterne.

Læs mere

 

............................................

Venlig hilsen
Kiropraktorguide.dk

 

Halvdelen af alle skolebørn oplever bensmerter

Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at børn i alderen 8-14 år lider af smerter i benene, primært i knæ og ankler/fødder. Smerterne kommer og går, og i de fleste tilfælde kan man ikke relatere smerten til en specifik hændelse, men smerten kommer snigende og er eksempelvis forårsaget af overbelastning.

Smerter i arme er mindre normalt og omfattende, men rammer omtrent hvert fjerde barn. Her skyldes smerterne oftest en specifik hændelse, som f.eks. fører til en forstuvning eller et slag.

-Vi ser at smerterne fylder meget for de børn der rammes. I gennemsnit varer smerterne 8 uger om året – fordelt over 2-3 episoder. Vi bør derfor fokusere mere på forebyggelse og effektiv behandling siger Signe Fuglkjær, kiropraktor og PhD-studerende på Syddansk Universitet og fortsætter:

- Når man går rundt med smerter i så lang tid, reduceres livskvaliteten – og børnene skruer ned mængden af fysisk aktivitet. Netop fysisk aktivitet i barndommen er vigtig for at undgå overvægt og livsstilssygdomme senere i livet, forklarer Signe Fuglkjær om konsekvenserne.

- Vi ved allerede at mange børn lider af rygsmerter, og at den tilstand ofte fortsætter ind i deres voksenliv. Vi ved ikke om samme mønster gælder for bensmerter. I denne undersøgelse ønskede vi at undersøge hvor og hvor ofte børnene var smerteramte, siger Signe Fuglkjær.

Fakta om undersøgelsen:
I alt 1465 skolebørn i alderen 8-14 i Svendborg Kommune deltog i undersøgelsen der strakte sig fra 2011-2014.

 

Ud med pillerne - morfinforbruget er ude af kontrol

Sammen med USA og Canada er Danmark et af de lande i verden, hvor der udskrives flest morfinstoffer (opioider). 300.000 danskere bruger i dag det smertestillende præparat Tramadol, der indtil for nylig stod anført hos Lægemiddelstyrelsen som et ”svagt opioid”. I dag er Tramadol kommet på en overvågningsliste.

“Vi har ikke en god og sammenhængende indsats for smertepatienter i Danmark. Hverken i primærsektoren, eller når man får brug for en større tværfaglig indsats,” siger professor og kiropraktor Jan Hartvigsen.

Jan Hartvigsen peger på, at det eksisterende system faktisk kanaliserer patienterne i retning af et højere medicinforbrug.

“Går du til lægen og får udskrevet denne medicin, så er det rent faktisk meget billigt. Og ofte har lægen ikke tid til at få patienten til at forstå, hvorfor der ikke er noget quick fix: Det er problemer, der godt kan være langvarige og tilbagevendende, og som måske har behov for en noget større indsats. Vi bruger ikke de ressourcer, vi har, blandt andet kiropraktik,” siger han.

Læs mere

 

 

Hjernerystelse: Aktivitet bedre end længerevarende hvile for de fleste

Hovedpine, svimmelhed og nakkesmerter er hyppige symptomer efter hjernerystelse. Kiropraktorer bliver ofte involveret i håndteringen af disse patienter, og nyere undersøgelser tyder på, at det kan være en god idé.

Hvert år rammes ca. 30.000 danskere af hjernerystelse. Hos langt de fleste får dette ikke nævneværdige konsekvenser, men hos nogle medfører det længerevarende symptomer hyppigst hovedpine, svimmelhed, nakke- og rygsmerter med varierende grader af problemer, som fx hukommelses- og koncentrationsbesvær.

- I befolkningen er der en stigende bekymring for at få følger af en hjernerystelse, og nogle skadestuer har oplevet en fordobling af antallet af henvendelser af danskere, som har været udsat for et traume til hovedet, fx i forbindelse med fald, siger Jan Hartvigsen, kiropraktor og professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, og han har deltaget i en international taskforce om hjernerystelser.

Paradoksalt nok er der ikke noget, der tyder på, at vi er udsat for flere hovedtraumer end tidligere, og antallet af egentlige diagnoser af hjernerystelse er faktisk faldende på skadestuerne.

Meget tyder på, at den stigende bekymring for at få mén efter hjernerystelse er forårsaget af mediernes interesse for enkeltsager, hvor fx berømte sportsfolk har oplevet at have langvarige symptomer. Mange tror, at de skal hvile sig efter hjernerystelse, men længerevarende hvile er ikke så virksom, som mange tror.

- Der foreligger der to nye undersøgelser af sportsfolk, som samstemmende tyder på, at kiropraktorer kan have meget at tilbyde, hvis man oplever symptomer efter hjernerystelse.  Resultaterne af undersøgelsen viser at viser nemlig, at en mere aktiv tilgang, hvor man træner og får manuel behandling til eksempelvis nakken, gør, at de kommer meget hurtigere tilbage til deres sport og har færre symptomer, slutter Jan Hartvigsen

 

 

Danske børn får mange skader af overbelastning i sport

Der har igennem længere tid været stigende fokus på aktivitet og sportsudøvelse hos børn og unge, og der er mange plusser ved øget aktivitet og deltagelse i sport.

Men stigningen i sportsudøvelse medfører også en stigning i sportsskader blandt børn og unge. Nu har forskere undersøgt, hvilken slags sportsskader, der er de hyppigste i en række sportsgrene og hvor de oftest opstår.

Flest skader i underkroppen

De tre forskere, Charlène Chéron, Christine Le Scanff og Charlotte Leboeuf-Yde fra CIAMS, University Paris-Sud, Université Paris-Sarclay og Institut Franco-Européen de Chiropraxie, Toulouse i Frankrig, er kommet frem til, at skader oftere forekommer i underkroppen end i overkroppen, uanset hvilken sportsgren, det drejer sig om. Det er især knæ og underben, det går ud over, med to bemærkelsesværdige undtagelser: unge håndboldspillere oplever oftest overbelastningsskader i albuen og underbenet i lige store mængder, og hos dansere går det hårdest ud over knæ og fødder.

Begrundelsen for de mange skader på forskellige områder af underkroppen kan være, at den underste del af kroppen bærer kroppens samlede vægt og derfor bliver belastet hele tiden.

Overbelastningsskader fylder mere end akutte skader

Desuden er der mange flere overbelastningsskader end akutte skader. Overbelastningsskader kommer, som navnet siger, af, at man overbelaster muskler og led – og ikke i forbindelse med fald eller slag. Det betyder ikke, at sport og fysisk aktivitet er usundt, det er det slet ikke, men det betyder, at alle skal være opmærksomme på tilbagevendende smerter i muskler og led.

- De mange overbelastningsskader peger på, at der skal tænkes anderledes i fremtiden både i trænings- og behandlingssammenhænge, siger Signe Fuglkjær Møller, kiropraktor, ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet og fortsætter:

- I fremtiden bør der arbejdes endnu mere på at sikre, at skader undgås på alle ansvarlige niveauer lige fra børnene selv, deres forældre, trænere og til beslutningstagere i sportsorganisationer og politik.

 

TIPS 

 

Hvad kan du gøre for at forebygge sportsskader hos dit barn?
• Variation i og tilvænning til træningen er vigtig

• Gradvis tilbagevenden efter skade er også vigtig

• Hvis dit barn som lille dyrker flere forskellige typer sport i stedet kun en type, forebygger det ikke kun skader, men også at barnet helt mister lysten til sport senere som ung

• 1-2 ugentlige fridage fra sportstræning er nødvendige - sport 6 dage om ugen er for meget. (Her tænkes ikke på fri leg, men decideret træning.)

• Søg evt. rådgivning hos fx kiropraktor eller læge – også for overbelastningsskaderne

• Tal med sportsklubben, træneren eller andre forældre om forbyggelse af skader. Du kan fx spørge træneren, om de følger et skadesforebyggende program

Kilde: Ph.d.-studerende, kiropraktor Signe Fuglkjær, Syddansk Universitet

 

INFORMATION fra Gigtforeningen

www.gigtforeningen.dk

 


Kroniske smerter: Sådan træner du bedst

"Hvis dit træningsforløb skal lykkes, er det vigtigt at starte stille og roligt. Sæt ikke barren for højt, men skru gradvist op for motionen," anbefaler Gorm Høi Jensen, der er fysioterapeut på Gigtforeningens trænings- og rehabiliteringscenter Sano i Middelfart.

"Mange mennesker med kroniske smerter møder op i træningscentret for at blive smertefri. For træning hjælper både mod smerter og livsstilssygdomme. Det ser og hører vi jo alle steder,” fortæller Gorm Høi Jensen, 

Vil gøre ondt at træne i starten

Gorm Høi Jensen bliver ofte spurgt, hvor ondt det må gøre, når man træner. Det hersker der en vis usikkerhed om, og derfor er hans erfaring, at mange dropper træningen, når det begynder at gøre ondt af skræk for, at smerterne er farlige.

"Det er ok, at træningen gør ondt i starten – og der er desværre ikke nogen opskrift på, hvor ondt det må gøre. Jeg plejer at spørge mine patienter, om de har fået det bedre af at holde sig i ro? For nogle handler det mere om at erkende, at smerterne aldrig forsvinder. De er bedre hjulpet af at lære deres smerter at kende, så de på sigt kan mere med de smerter, de nu en gang har," siger han.

Skru trinvis op eller ned for træningen

Derfor arbejder Gorm Høi Jensen og hans kolleger på Sano bl.a. med gradueret aktivitet, hvor træningen tilpasses den enkeltes smerteniveau – og derefter skrues der gradvist op for træningen.

"Får du mere ondt, når du går i 20 minutter, skærer du 20 pct. af tiden, så du kun går i 16 minutter. Har du samme forværring af smerten efter 16 minutter, skal du starte igen skære 20 pct. af tiden. Vi skal finde ud af, hvor lang tid du kan gå, før du får mere ondt. Du skal vælge sig et udgangspunkt, der fungerer, og så blive på det niveau i typisk 14 dage. Herefter kan du enten selv eller i samarbejde med din fysioterapeut øge tiden med 10 til 20 pct.," forklarer Gorm Høi Jensen.

Det er vigtigt at acceptere, at du stadig kan have dårlige dage, selvom du følger din plan nøje. Så skal du ikke stoppe al fysisk aktivitet, men gå ned på halv kraft i en periode, indtil du er klar til at følge planen igen.

Lidt er altid bedre end ingenting

For nogle er det at starte med trinvis træning ikke så enkelt. Omring 10 pct. af de mennesker, der kommer på Sano, har så ondt, at de ikke kan holde til at øge træningen trinvist. For denne særlig hårdt ramte gruppe gælder det, at ”lidt er bedre end ingenting” - der er altid noget, man kan. Som at stå ud af sin seng og holde fast i dagligdags aktiviteter.

5 tips til træning

  • Find ud af, hvad der motiverer dig.
  • Lav en aftale med en ven eller veninde om at træne sammen.
  • Brug app’en Endomondo. Her kan du registrere din træning og dele data med andre. Sådan kan du skabe et træningsfælleskab, hvor I motiverer hinanden.
  • Afkrydsningsskema eller træningsdagbog er motiverende for nogle mennesker.
  • Brug din smartphone til at registrere, hvor lang tid du f.eks. kan gå. Brug det som udgangspunkt.
Publiceret 05.01.2017

 

 


Gigtvenligt havearbejde uden skader

Havearbejde er en grøn fornøjelse, også selvom gigten sætter nogle begrænsninger. Her får du gode råd om havearbejde, og hvordan du undgår skader.

Havearbejde med Gigt 

Når foråret viser sig fra sin bedste side med varmegrader og solskin, kribler det i de grønne fingre for at komme i gang med havearbejdet. Havearbejde er ikke bare godt for haven, det er også godt for krop og sind. Hvis du har gigt, kan smerter og fysiske begrænsninger dog være en udfordring. Her får du nogle tips til, hvordan du stadig kan nyde havearbejdet.

Gode råd til havearbejdet, når du har gigt

Lav havearbejde i det omfang, du har lyst til det

Hvis arbejdet er en sur pligt, får du ikke meget positivt ud af det. Lav eventuelt en liste, inden du går i gang med de ting, du skal nå inden for et begrænset tidsrum – og hold dig til den.

Få haven op i arbejdshøjde

En måde er højbede i 50-70 cm højde. En anden mulighed er at anskaffe opstammede bærbuske, som stikkelsbær, ribs og solbær. Opstammede buske fås hos gartnere og i plantecentre.

Beplantning

Beplantning kan med fordel være med til at lette havearbejdet for dig. For at mindske ukrudtet kan du vælge fiberdug, flis mellem planterne eller bunddækkende planter som f.eks. pink panda. Stauder som høstanemoner, hosta og dagliljer kræver ikke den store lugning

Krukker

Krukker er en overskuelig måde at holde blomster, krydderurter eller mindre buske på. Frostfrie krukker kan blive stående udendørs. De kan også stå på en lille plade med hjul, der gør dem lette at transportere.

Du kan lægge grankogler i bunden af krukkerne i stedet for sten til dræn, så bliver krukkerne ikke så tunge. Hvis du kan lide at bruge lerpotter, er det en god idé at plante i plastikpotter og derefter sætte dem i lerpotter – så er de ikke lige så tunge at flytte.

Indret haven med hvilepladser, f.eks. små bænke

Det giver lejlighed til pauser i havearbejdet og mulighed for at nyde haven. Sæt eventuelt et ur, så du husker at holde pauser.
Du kan med fordel bruge en haveskammel eller en taburet, så du nemmere kan rejse dig.

Haveredskaber kan være tunge

Vælg haveredskaber, der er lette og har et godt greb. Et godt greb er greb med non-glid/ skridsikker belægning. Grebet bør samtidig være tykt – men ikke for tykt.

Vær opmærksom på, at nogle haveredskaber sælges i forskellige størrelser. Vælg dem, der passer til din håndstørrelse. Brug evt. børneredskaber, f.eks. af plastik, der er lette, men stadig gode til lettere grave- og rivearbejde. På haveredskaber som rive- og skuffejern skal skaftet være så langt, at du kan arbejde med det med ret ryg.

Du kan også lette arbejdet ved ikke at fylde trillebøren til randen. Køb evt. en trillebør med to hjul for at lette håndteringen og belastningen på lænden. Undgå at fylde skovlen helt.

En gribetang med langt skaft kan fint bruges til opsamling.

Sådan undgår du skader under havearbejdet

Havearbejde kan være hårdt, især i foråret, hvor du ikke har været aktiv i haven i lang tid. Tænk på, at du samtidig laver mange bevægelser, som kroppen ikke er vant til. Mange får hold i ryggen, overbelastninger eller andre skader, når havesæsonen går i gang.

Du kan selv gøre meget for at forebygge generne, hvis du er opmærksom på at forberede kroppen til havearbejdet, særligt ved at styrke ryg og skuldre på forhånd og ikke mindst ved at skåne ryg og skuldre under selve havearbejdet.

Lyt til din krop, når du går i haven, og kend disse simple råd:

  1. Varm op, inden du går i gang, f.eks. med en gåtur eller med det lette havearbejde.
  2. Du behøver ikke nå det hele på én dag. Sørg for at starte stille op og fordel arbejdet over flere dage.
  3. Varier arbejdet – skift mellem det tunge og lette arbejde, og skift arbejdsstilling.
  4. Hold pauser. Sæt eventuelt et ur.
  5. Undgå at bøje dig forover, når du skal luge, grave og løfte. Bøj i stedet ned i knæene, så du skåner lænden.
  6. Hold ryggen rank og brug benmusklerne, når du skal løfte ting og køre rundt med trillebøren.
  7. Hold de ting, du skal løfte, tæt ind til kroppen.
  8. Undgå vrid i ryggen. Næsen skal pege samme vej som fødderne.
  9. Tag varmt tøj på, der dækker hele ryggen.
  10. Stop med det samme, hvis du får ondt.

Pas på dine hænder og fingre

Når du arbejder i haven, er det vigtigt, at du også husker at passe på dine hænder og fingre:

  1. Husk at fordele belastningen over flere led og så store muskler som muligt. Det kan du f.eks. gøre ved at benytte haveredskaber med tykke greb – gerne med non-slip belægning.
  2. Brug begge hænder, når det er muligt. På denne måde får du fordelt belastningen og skåner dine led.
  3. Der findes en del elektriske haveredskaber. Afprøv produktet, før du køber. Elektriske produkter kan være rigtig gode, men kan også være tunge på grund af vægten af batteriet.
  4. Benyt evt. håndleds- eller tommelfingerbandage som aflastning under havearbejde, hvis du har behov for det.
  5. "Stop, mens legen er god". Du skal også kunne bruge dine hænder resten af dagen.
Publiceret 06.04.2017

Ny syge-sikrings overenskomst per 1/4 2017

Er du patient med en nylig opstået diskusprolaps i din nakke eller lænd eller har du stenose kan du være berettiget til at at få bevilliget ekstra tilskud fra sygesikringen. Kræver visse kriterier er opfyldt og at du indviljer i at indgå i forløbspakken.

Nemmere og billigere at gå til kiropraktor

Det skal være nemmere at gå til kiropraktor. Det er Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening helt enige om. Derfor indfører man pr. den 1. april 2017 tre nye behandlingspakker, der sikrer billig og overskuelig behandling, hvis du lider af diskusprolaps i nakke eller lænd eller af spinalstenose.

En diskusprolaps medfører for mange en hverdag med stærke smerter, sygemelding og stor usikkerhed. Men prolapspatienter fortæller, at de oplever, at det giver en ro og tryghed at være i et forløb hos kiropraktoren, både i forhold til at tøjle smerterne og til at følge at prolapsen ikke udvikler sig.

- Kiropraktoren er specialist, når det drejer sig om at undersøge, vejlede og behandle patienter med diskusprolaps, inden operation eventuelt skulle blive nødvendig. Men langt de fleste kommer sig heldigvis uden operation. Operation anbefales derfor kun inden for de første 6-12 uger, hvis helt særlige forhold taler for det, siger kiropraktor Lone Kousgaard Jørgensen, som er formand i Dansk Kiropraktor Forening.

Tre pakkeforløb

De tre pakker består normalt af 4 konsultationer til undersøgelse, rådgivning og behandling i løbet af 8 uger.

Til den første konsultation foretager kiropraktoren en grundig undersøgelse og lægger en behandlingsplan. Der kan også være behov for særlige øvelser og forskellige behandlingsformer. Kiropraktoren informerer dig grundigt om, hvordan smerterne skal håndteres (fx om du skal bruge smertestillende medicin), hvordan prognosen ser ud, og hvordan du skal forholde dig i hverdagen og i evt. job.

Undervejs skal du komme til opfølgende konsultationer, hvor kiropraktoren foretager nye undersøgelser og  holder holder øje med faresignaler og han/hun kan henvise til akut kirurgisk udredning på sygehus.

Kiropraktoren orienterer din læge undervejs og ved siden af de 4 faste konsultationer kan kiropraktoren tilbyde mellemliggende konsultationer, hvis der er behov for det.

Mere i støtte

Normalt yder det offentlige ca. 20 procent i støtte til kiropraktorbehandling. Men i forbindelse med de nye pakker indføres et særligt højt tilskud på 60 procent til den første konsultation og 40 procent til de efterfølgende.

 

 

En diskusprolaps er en udposning på en af de bruskskiver (diskus), der sidder mellem rygsøjlens knogler/hvirvler. Der er ofte smerter både i lænden og i det ene ben dvs. udstrålende smerter. Smerten kan strække sig fra ryggen og ud i balden, uden at gå længere ned i benet. Smerterne i benet vil ofte være stærkere end smerterne i ryggen, og en diskusprolaps kan godt give bensmerter uden overhovedet at gøre ondt i ryggen.

Læs mere om diskusprolaps - tryk her

 

Spinalstenose er en tilstand, der udvikler sig gradvist og langsomt. Symptomerne er i starten vage, mest i form af lave rygsmerter og stivhed. Efterhånden bliver generne mere udtalte. Man får rygsmerter og morgenstivhed, udstrålende smerter ned i benene - ofte på ydersiden og bagsiden af lægge og lår. Man kan også mærke følelsesløshed, prikken i huden og svækket kraft i benene. Generne bliver typisk værre, når man er i aktivitet, ved gang og i stående stilling. Generne lindres ofte, når man bøjer sig fremover eller sidder ned.

 

Kiropraktisk Center

Næstved Stor-Center 5, 1. 57 A
4700 Næstved
Telefon: 5572 7979
info@naestved-kiropraktor.dk
Cvr: 288 45995

Åbningstider

Mandag: 08:30 - 18:00
Tirsdag: 07:30 - 14:00
Onsdag: 10:00 - 18:00
Torsdag: 08:00 - 16:00
Fredag: 07:30 - 14:00
Top