INDSIGT

Ryggens opbygning og funktion

12.1.21
Ryggens opbygning og funktion
Netop funktionen af din rygsøjle har stor betydning for din daglige gøren og kunnen - derfor bør du holde den ved lige med bevægelse og masser af bevægelse samt evt. forebyggende rygtjek hos din kiropraktor.

Ryggens opbygning

Ryggen består af de led der går fra halebenet til kraniet. Rygsøjlen dannes af 7 hals hvirvler, 12 brysthvirvel og 5 lændehvirvler, som hviler på korsbenet. Hvirvlerne er størst i lænden og mindre i nakken. 

Set bagfra er ryggen lige men fra siden er den buet; svaj i nakke og lænd, krummet i brystryggen. Denne opbygning betyder, sammen med brusklignende mellem leddene, at rygsøjlen kan fjedre og derved stødabsorbere så din ryg og dit hoved ikke tager skade; f.eks. når du løber eller går. Ryggen virker samtidig beskyttende for rygmarvskanalerne, der omgiver de nerver, der udgår til og fra hjernen.

Udover ryggens led, har muskler og ledbånd også betydning. Musklerne holder sammen på rygsøjlen og de muskler som gør det betegnes i daglig tale ”korsetmusklerne” og består af din bækkenbund, din mave og rygmuskler. De stabiliserer rygsøjlen når du f.eks. drejer kommer bøje forover, bagover eller til siden. Musklerne er således hele tiden i aktivitet både når du bevæger dig eller hvis du er i en fast (statisk)stilling. Ledbåndene er med til at holde hvirvlerne sammen og stabiliserer ryggen. Derudover har ledbånd også følenerver, som sender signaler til hjerne om leddets stilling og ryggens bevægelser.

Nedsat rygsøjlefunktion

Rygsøjlens funktion påvirker hjernens funktion og dens løbende ændringer og respons på stimuli – hvilket i fagsprog benævnes neoplastisk ændringer. Har du låsninger eller muskelspændinger i ryggen og især i øvre del af nakken kan denne mekanisme være mindre effektiv pga. manglende information fra ryggen til hjernen.

Hjernen reagerer på de påvirkninger som den udsættes for og her betyder de små muskler øverst i nakken (ved hårgrænsen i baghovedet) meget for, hvad der kaldes sansemotorisk interaktion – vigtig ift. din stillingssans, koordination og balance. De input din hjerne får har betydning for styring og synkronisering af dine bevægelser, opspænding af dine muskler på rette tidspunkt f.eks. under træning og sportsudøvelse eller dit daglige arbejde. Hjernen skal også sørge for, at du automatisk reagerer på pludselig stimuli, f.eks. hvis du er ved at falde eller snubler skal hjernen sørge for, at de rigtige muskler spænder op samt forsøge at bibeholde din balance f.eks. ved brug af arme og ben for at ændre og stabilisere dit balancepunkt.

Ryggens opbygning og funktion