Søgeportaler med nyttig information om bevægeapparatet


INFORMATION fra Kiropraktorguide

www.kiropraktorguide.dk

Kiropraktorguide.dk

Foråret er over os. Havearbejde er sundt - men tænk dig om inden du tager fat.

 

Første forårsdag: Havearbejde er god motion!

Foråret er over os – og det betyder arbejde i haven.

Heldigvis er din krop bygget til at arbejde! Du kan selvfølgelig mærke ømhed og måske få lidt ondt efter arbejdet i haven, fordi bevægelserne er uvante – men, det er helt naturligt!

Faktisk er det videnskabeligt bevist, at det er de mange inaktive timer i sofaen som vores krop ikke tåler, og den bedste måde at ødelægge kroppen på er ved ikke at bruge den. Så tag fat – men med omtanke og tilpasset din fysiske form.

Selvom du passer på, kan du godt regne med, at det uvante arbejde vil give en reaktion. Det er ligesom hvis du bowler en lørdag aften, når du ikke er vant til det, ja så vil det også kunne mærkes i kroppen dagen efter. En let ømhed er kun positivt og fortæller dig, at du har lavet noget, du ikke er vant til. Alt efter hvor øm du bliver, kan det være en god idé at holde en dags pause, inden næste tag i haven. På den måde kan du opbygge din styrke og udholdenhed!

Fra forskningen i idræt og idrætsskader ved man, at opvarmning virker forebyggende for skader på led, muskler og sener.

Derfor er det et godt råd at starte langsomt i haven, så ryggen og resten af kroppen får mulighed for at varme op til den kommende belastning.

Kend forskel på ømhed og advarselssignaler!
Lidt ømhed og stivhed i de områder, du har brugt, er helt almindeligt. Det betyder ikke, at du har ødelagt noget, men er naturligt, når man laver noget, man ikke er vant til. 

Får du imidlertid smerter, der fx bevirker, at du har svært ved at rejse dig eller bukke dig ned og snøre dine sko, og bliver det værre, selvom du ikke fortsætter med at arbejde og belaste kroppen, kan det være tegn på en decideret overbelastning. Det kunne fx være det man populært kalder et hold i ryggen, det kan du læse mere om her.


Havearbejde er tit hårdt slid, og det mærker man især i foråret, hvor de fleste ikke har været i haven længe. Samtidig laver du mange bevægelser, som kroppen ikke er vant til. Og ofte laver du samme bevægelse over længere tid, for eksempel klipper du hæk i to timer eller graver dine bede i samme stilling i flere timer i træk.

Det gode råd er, at du skal udføre havearbejdet med omtanke og stoppe i tide. Gør du det, kan det være god motion!

Hvis skaden alligevel sker…
Hvis du alligevel er så uheldig, at du får ondt, i forbindelse med havearbejdet, er den akutte behandling, at du skal lægge is på.

Hvis smerterne fortsætter mere end nogle dage kan det blive nødvendigt at blive undersøgt og finde ud af hvilken skade der er sket. Samtidig kan du få nogle lidt mere individuelle råd og eventuelt behandling for at blive smertefri og funktionsdygtig igen.

Hvad betyder skoletasken for dit barns ryg?

Det er efterhånden velkendt, at rygproblemer også ses hos børn. Men vi ved stadig ikke særlig meget om, hvorfor ellers sunde børn får ondt i ryggen.

Forskere har undersøgt forskellige risikofaktorer som fx psykosociale faktorer, højde, vægt, kropsholdning og livsstilsfaktorer, men har ikke fundet nogen klare sammenhænge.

Selvom der ikke er videnskabeligt belæg for det nævnes ofte skoletasker som årsag til rygsmerter, og der er mange ganske fantasifulde forslag til hvilken skoletaske dit barn bør have.

Læs mere

............................................

 

 

 

 

 

Læs mere om smerter, fx i knæet, ryggen eller nakken, på kiropraktorguide.dk 

 

 

 

 

Forbered ryggen til havearbejde – gode råd:

• Varm op, inden du går i gang, fx ved at lave de viste øvelser.

• Start roligt - begynd med det lette havearbejde.

• Hold pauser.

• Tænk på, at du ikke behøver nå det hele på én dag.

• Variér arbejdet - skift mellem det tunge og lette arbejde, og skift ofte arbejdsstilling.

• Undgå at bøje dig forover, når du skal luge, grave og løfte. Bøj i stedet ned i knæene, så skåner du lænden.

• Hold ryggen rank, når du skal løfte ting og køre rundt med trillebøren.

• Undgå vrid i ryggen. Næsen skal pege samme vej som fødderne.

• Tag varmt tøj på, der dækker hele ryggen.

• Stop med det samme, hvis du får ondt.

 

 

 

 

 

 

 

Kolik: Spædbørns skrigeture kan skyldes muskel-led-smerter

Ordet kolik bruges til at beskrive en tilstand, hvor ellers sunde og raske babyer har voldsomme og vedvarende skrigeture tilsyneladende uden grund.

Det har i mange år været en udbredt forståelse, at kolikbørn græder meget, fordi de har problemer i deres tarmsystem/ondt i maven. Nyere forskning tyder imidlertid på, at gråden formentlig kan have mange forskellige årsager lige fra overfølsomhed overfor mælkeprotein til smerter fra spædbarnets bevægeapparat, altså smerter fra led og muskler.

Typiske symptomer på led- og muskelproblemer hos spædbarnet kan f.eks. være:

  • Utrøstelige skrigeture/koliksymptomer
  • Forstyrret søvn
  • Skæv stilling af hovedet/drejer altid hovedet til samme side
  • Suttebesvær/ problemer med amnin
  • Træg mave
  • Skævt/fladt baghoved

Skævt kranie

Mange spædbørn er født med et skævt kranie. Det er fuldstændig normalt, da kraniet er opbygget af adskillige separate kranieknogler, som er ’designet’ til at modstå tryk og bevæge sig under fødselsprocessen. Men hvis kraniet ikke retter sig i løbet af de første 3 uger, eller der begynder at danne sig et fladt eller skævt baghoved på spædbarnet, er det vigtigt at få det undersøgt.

Det kan foregå hos sundhedsplejersken, en fysioterapeut, der behandler børn, en kiropraktor, der behandler børn, egen læge eller en ergoterapeut. Da spædbarnets kranie vokser hurtigt, er det vigtigt med en tidlig indsats, for at undgå en evt. tiltagende fladhed på barnets baghoved.

 

   

 

 

 

 

Hvad kan du selv gøre ved skævt eller fladt baghoved hos spædbørn?
Har barnet en begyndende skævhed eller fladhed, følg rådene herunder, vær ihærdig - selvfølgelig uden at barnet græder - det tager tid og træning.
• Læg barnet på maven så ofte det kan lade sig gøre. Det aflaster trykket på baghovedet og styrker nakkemuskulaturen, så barnet bedre selv kan dreje hovedet. Et barn på 4 uger skal helst ligge på maven 20 minutter, sammenlagt, i døgnet.
• Prioritér stimulering væk fra favoritsiden ved puslebordet, i barnevognen, sengen og andre steder, hvor barnet opholder sig over længere tid.
• Barnet vil ofte dreje hovedet mod den person, det sover ved siden af. Sørg derfor for, at barnet ligger, så det vil dreje hovedet væk fra favoritsiden for at se personen.
• Flaskebørn med skævt baghoved skal gerne vendes til den side, hvor de har favoritsiden væk fra forælderen, og derfor væk fra favoritsiden, når der gives flaske.
I tilfælde, hvor der er udtalt skævhed/fladhed kontaktes sundhedsplejersken, så forældrene får hjælp til en ekstra indsats, eventuelt med hjælp fra kommunens ergo- eller fysioterapi eller hos en kiropraktor.

 

 

 

Fejlbehandlede rygsmerter rammer 880.000 danskere om året

Sundhedsvæsenet håndterer rygproblemer helt forkert. Det siger en lang række af verdens førende forskere på området. I stedet for operation og medicinering peger forskerne på uddannelse, træning og manuel behandling.

- Vi spilder vores penge ved at fejlbehandle og fastholde mennesker med rygsmerter i en patientrolle, der medvirker til sygeliggørelse. I stedet for at give patienterne effektiv behandling og holde dem på arbejdet, giver vi dem for meget medicin, for mange unødvendige scanninger og operationer og vi sygemelder for mange. Det kan vi ikke være bekendt, siger Jan Hartvigsen, kiropraktor og professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

SDU-professoren er næstformand i den globale arbejdsgruppe af forskere, der har analyseret området i de sidste fem år. Han peger på, at sundhedsvæsenet herhjemme er indrettet på en måde, der understøtter de forkerte valg.

- Vi har gode, veldokumenterede behandlinger, som virker på mange, og der er primært tale om uddannelse, træning og manuel behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor. Men den behandling er dyrere for patienterne end behandling med medicin eller operation. Det er den bare ikke for samfundet. Rygsmerter koster os konservativt sat 6,7 mia. kr. i Danmark hvert år i behandling og tabt arbejdstid, siger Jan Hartvigsen.

Pengene kan bruges bedre

Hvis en del af pengene fra de nuværende behandlinger bruges på at gøre det gratis eller billigere at få uddannelse og træning, og for nogle manuel behandling hos fysioterapeuter og kiropraktorer, vil det, ifølge rygforskerne, understøtte patienternes evne til at hjælpe sig selv.

- Danske kiropraktorer ser hvert en stor andel af patienterne med smerter i lænden. På den baggrund er jeg ikke overrasket over undersøgelsens resultater, for det står dag efter dag klart at det tilbud sundhedsvæsenet giver disse patienter i Danmark hverken står mål med vores viden eller de kliniske retningslinjer, siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand i Dansk Kiropraktor Forening og slutter:

- Alene af den grund er det ærlig talt på tide, at vi her i Danmark sætter os ned på tværs af faggrænser og laver en samlet national strategi for behandlingen af de mange danskere der lider af rygsmerter: Vi kan simpelthen ikke blive ved med at tillade os selv at behandle dem som andenrangspatienter, siger Lone Kousgaard Jørgensen.

Se indslag i TV-avisen

Hypermobile led kan føre til muskel- og skeletsmerter

Er du hypermobil? Så er du ikke alene - næsten en tredjedel af alle voksne danskere har nemlig hypermobile led.

Hypermobilitet er en arvelig tilstand, der kan føre til både muskel- og skeletsmerter. Mennesker med generelle hypermobile led besidder en overdreven evne til at forlænge deres led ud over den normale rækkevidde for bevægelse. Det ses især hos gymnaster, svømmere, balletdansere og musikere.

Et nyt studie foretaget af forskere fra SDU og Kiropraktorernes Videnscenter (NIKKB) har blandt andet undersøgt forbindelsen mellem hypermobile led og andre muskel- og skeletsygdomme og desuden set på, om hypermobile led og skuldre påvirker livskvaliteten for patienterne.

Læs mere

 

 

Halvdelen af alle skolebørn oplever bensmerter

Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at børn i alderen 8-14 år lider af smerter i benene, primært i knæ og ankler/fødder. Smerterne kommer og går, og i de fleste tilfælde kan man ikke relatere smerten til en specifik hændelse, men smerten kommer snigende og er eksempelvis forårsaget af overbelastning.

Smerter i arme er mindre normalt og omfattende, men rammer omtrent hvert fjerde barn. Her skyldes smerterne oftest en specifik hændelse, som f.eks. fører til en forstuvning eller et slag.

-Vi ser at smerterne fylder meget for de børn der rammes. I gennemsnit varer smerterne 8 uger om året – fordelt over 2-3 episoder. Vi bør derfor fokusere mere på forebyggelse og effektiv behandling siger Signe Fuglkjær, kiropraktor og PhD-studerende på Syddansk Universitet og fortsætter:

- Når man går rundt med smerter i så lang tid, reduceres livskvaliteten – og børnene skruer ned mængden af fysisk aktivitet. Netop fysisk aktivitet i barndommen er vigtig for at undgå overvægt og livsstilssygdomme senere i livet, forklarer Signe Fuglkjær om konsekvenserne.

- Vi ved allerede at mange børn lider af rygsmerter, og at den tilstand ofte fortsætter ind i deres voksenliv. Vi ved ikke om samme mønster gælder for bensmerter. I denne undersøgelse ønskede vi at undersøge hvor og hvor ofte børnene var smerteramte, siger Signe Fuglkjær.

Fakta om undersøgelsen:
I alt 1465 skolebørn i alderen 8-14 i Svendborg Kommune deltog i undersøgelsen der strakte sig fra 2011-2014.

 

Ud med pillerne - morfinforbruget er ude af kontrol

Sammen med USA og Canada er Danmark et af de lande i verden, hvor der udskrives flest morfinstoffer (opioider). 300.000 danskere bruger i dag det smertestillende præparat Tramadol, der indtil for nylig stod anført hos Lægemiddelstyrelsen som et ”svagt opioid”. I dag er Tramadol kommet på en overvågningsliste.

“Vi har ikke en god og sammenhængende indsats for smertepatienter i Danmark. Hverken i primærsektoren, eller når man får brug for en større tværfaglig indsats,” siger professor og kiropraktor Jan Hartvigsen.

Jan Hartvigsen peger på, at det eksisterende system faktisk kanaliserer patienterne i retning af et højere medicinforbrug.

“Går du til lægen og får udskrevet denne medicin, så er det rent faktisk meget billigt. Og ofte har lægen ikke tid til at få patienten til at forstå, hvorfor der ikke er noget quick fix: Det er problemer, der godt kan være langvarige og tilbagevendende, og som måske har behov for en noget større indsats. Vi bruger ikke de ressourcer, vi har, blandt andet kiropraktik,” siger han.

Læs mere

 

 

Hjernerystelse

Aktivitet bedre end længerevarende hvile for de fleste

Hovedpine, svimmelhed og nakkesmerter er hyppige symptomer efter hjernerystelse. Kiropraktorer bliver ofte involveret i håndteringen af disse patienter, og nyere undersøgelser tyder på, at det kan være en god idé.

Hvert år rammes ca. 30.000 danskere af hjernerystelse. Hos langt de fleste får dette ikke nævneværdige konsekvenser, men hos nogle medfører det længerevarende symptomer hyppigst hovedpine, svimmelhed, nakke- og rygsmerter med varierende grader af problemer, som fx hukommelses- og koncentrationsbesvær.

- I befolkningen er der en stigende bekymring for at få følger af en hjernerystelse, og nogle skadestuer har oplevet en fordobling af antallet af henvendelser af danskere, som har været udsat for et traume til hovedet, fx i forbindelse med fald, siger Jan Hartvigsen, kiropraktor og professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, og han har deltaget i en international taskforce om hjernerystelser.

Paradoksalt nok er der ikke noget, der tyder på, at vi er udsat for flere hovedtraumer end tidligere, og antallet af egentlige diagnoser af hjernerystelse er faktisk faldende på skadestuerne.

Meget tyder på, at den stigende bekymring for at få mén efter hjernerystelse er forårsaget af mediernes interesse for enkeltsager, hvor fx berømte sportsfolk har oplevet at have langvarige symptomer. Mange tror, at de skal hvile sig efter hjernerystelse, men længerevarende hvile er ikke så virksom, som mange tror.

- Der foreligger der to nye undersøgelser af sportsfolk, som samstemmende tyder på, at kiropraktorer kan have meget at tilbyde, hvis man oplever symptomer efter hjernerystelse.  Resultaterne af undersøgelsen viser at viser nemlig, at en mere aktiv tilgang, hvor man træner og får manuel behandling til eksempelvis nakken, gør, at de kommer meget hurtigere tilbage til deres sport og har færre symptomer, slutter Jan Hartvigsen

 

 

Danske børn får mange skader af overbelastning i sport

Der har igennem længere tid været stigende fokus på aktivitet og sportsudøvelse hos børn og unge, og der er mange plusser ved øget aktivitet og deltagelse i sport.

Men stigningen i sportsudøvelse medfører også en stigning i sportsskader blandt børn og unge. Nu har forskere undersøgt, hvilken slags sportsskader, der er de hyppigste i en række sportsgrene og hvor de oftest opstår.

Flest skader i underkroppen

De tre forskere, Charlène Chéron, Christine Le Scanff og Charlotte Leboeuf-Yde fra CIAMS, University Paris-Sud, Université Paris-Sarclay og Institut Franco-Européen de Chiropraxie, Toulouse i Frankrig, er kommet frem til, at skader oftere forekommer i underkroppen end i overkroppen, uanset hvilken sportsgren, det drejer sig om. Det er især knæ og underben, det går ud over, med to bemærkelsesværdige undtagelser: unge håndboldspillere oplever oftest overbelastningsskader i albuen og underbenet i lige store mængder, og hos dansere går det hårdest ud over knæ og fødder.

Begrundelsen for de mange skader på forskellige områder af underkroppen kan være, at den underste del af kroppen bærer kroppens samlede vægt og derfor bliver belastet hele tiden.

Overbelastningsskader fylder mere end akutte skader

Desuden er der mange flere overbelastningsskader end akutte skader. Overbelastningsskader kommer, som navnet siger, af, at man overbelaster muskler og led – og ikke i forbindelse med fald eller slag. Det betyder ikke, at sport og fysisk aktivitet er usundt, det er det slet ikke, men det betyder, at alle skal være opmærksomme på tilbagevendende smerter i muskler og led.

- De mange overbelastningsskader peger på, at der skal tænkes anderledes i fremtiden både i trænings- og behandlingssammenhænge, siger Signe Fuglkjær Møller, kiropraktor, ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet og fortsætter:

- I fremtiden bør der arbejdes endnu mere på at sikre, at skader undgås på alle ansvarlige niveauer lige fra børnene selv, deres forældre, trænere og til beslutningstagere i sportsorganisationer og politik.

 

TIPS 

 

Hvad kan du gøre for at forebygge sportsskader hos dit barn?
• Variation i og tilvænning til træningen er vigtig

• Gradvis tilbagevenden efter skade er også vigtig

• Hvis dit barn som lille dyrker flere forskellige typer sport i stedet kun en type, forebygger det ikke kun skader, men også at barnet helt mister lysten til sport senere som ung

• 1-2 ugentlige fridage fra sportstræning er nødvendige - sport 6 dage om ugen er for meget. (Her tænkes ikke på fri leg, men decideret træning.)

• Søg evt. rådgivning hos fx kiropraktor eller læge – også for overbelastningsskaderne

• Tal med sportsklubben, træneren eller andre forældre om forbyggelse af skader. Du kan fx spørge træneren, om de følger et skadesforebyggende program

Kilde: Ph.d.-studerende, kiropraktor Signe Fuglkjær, Syddansk Universitet

 

INFORMATION fra Gigtforeningen

www.gigtforeningen.dk

 

 

Kroniske smerter: Sådan træner du bedst

"Hvis dit træningsforløb skal lykkes, er det vigtigt at starte stille og roligt. Sæt ikke barren for højt, men skru gradvist op for motionen," anbefaler Gorm Høi Jensen, der er fysioterapeut på Gigtforeningens trænings- og rehabiliteringscenter Sano i Middelfart.

"Mange mennesker med kroniske smerter møder op i træningscentret for at blive smertefri. For træning hjælper både mod smerter og livsstilssygdomme. Det ser og hører vi jo alle steder,” fortæller Gorm Høi Jensen, 

Vil gøre ondt at træne i starten

Gorm Høi Jensen bliver ofte spurgt, hvor ondt det må gøre, når man træner. Det hersker der en vis usikkerhed om, og derfor er hans erfaring, at mange dropper træningen, når det begynder at gøre ondt af skræk for, at smerterne er farlige.

"Det er ok, at træningen gør ondt i starten – og der er desværre ikke nogen opskrift på, hvor ondt det må gøre. Jeg plejer at spørge mine patienter, om de har fået det bedre af at holde sig i ro? For nogle handler det mere om at erkende, at smerterne aldrig forsvinder. De er bedre hjulpet af at lære deres smerter at kende, så de på sigt kan mere med de smerter, de nu en gang har," siger han.

Skru trinvis op eller ned for træningen

Derfor arbejder Gorm Høi Jensen og hans kolleger på Sano bl.a. med gradueret aktivitet, hvor træningen tilpasses den enkeltes smerteniveau – og derefter skrues der gradvist op for træningen.

"Får du mere ondt, når du går i 20 minutter, skærer du 20 pct. af tiden, så du kun går i 16 minutter. Har du samme forværring af smerten efter 16 minutter, skal du starte igen skære 20 pct. af tiden. Vi skal finde ud af, hvor lang tid du kan gå, før du får mere ondt. Du skal vælge sig et udgangspunkt, der fungerer, og så blive på det niveau i typisk 14 dage. Herefter kan du enten selv eller i samarbejde med din fysioterapeut øge tiden med 10 til 20 pct.," forklarer Gorm Høi Jensen.

Det er vigtigt at acceptere, at du stadig kan have dårlige dage, selvom du følger din plan nøje. Så skal du ikke stoppe al fysisk aktivitet, men gå ned på halv kraft i en periode, indtil du er klar til at følge planen igen.

Lidt er altid bedre end ingenting

For nogle er det at starte med trinvis træning ikke så enkelt. Omring 10 pct. af de mennesker, der kommer på Sano, har så ondt, at de ikke kan holde til at øge træningen trinvist. For denne særlig hårdt ramte gruppe gælder det, at ”lidt er bedre end ingenting” - der er altid noget, man kan. Som at stå ud af sin seng og holde fast i dagligdags aktiviteter.

5 tips til træning

  • Find ud af, hvad der motiverer dig.
  • Lav en aftale med en ven eller veninde om at træne sammen.
  • Brug app’en Endomondo. Her kan du registrere din træning og dele data med andre. Sådan kan du skabe et træningsfælleskab, hvor I motiverer hinanden.
  • Afkrydsningsskema eller træningsdagbog er motiverende for nogle mennesker.
  • Brug din smartphone til at registrere, hvor lang tid du f.eks. kan gå. Brug det som udgangspunkt.

Publiceret 05.01.2017

Andre interessante sider

 

 

 

Gigtvenligt havearbejde uden skader

Havearbejde er en grøn fornøjelse, også selvom gigten sætter nogle begrænsninger. Her får du gode råd om havearbejde, og hvordan du undgår skader.

 

Når foråret viser sig fra sin bedste side med varmegrader og solskin, kribler det i de grønne fingre for at komme i gang med havearbejdet. Havearbejde er ikke bare godt for haven, det er også godt for krop og sind. Hvis du har gigt, kan smerter og fysiske begrænsninger dog være en udfordring. Her får du nogle tips til, hvordan du stadig kan nyde havearbejdet.

Gode råd til havearbejdet, når du har gigt

Lav havearbejde i det omfang, du har lyst til det

Hvis arbejdet er en sur pligt, får du ikke meget positivt ud af det. Lav eventuelt en liste, inden du går i gang med de ting, du skal nå inden for et begrænset tidsrum – og hold dig til den.

Få haven op i arbejdshøjde

En måde er højbede i 50-70 cm højde. En anden mulighed er at anskaffe opstammede bærbuske, som stikkelsbær, ribs og solbær. Opstammede buske fås hos gartnere og i plantecentre.

Beplantning

Beplantning kan med fordel være med til at lette havearbejdet for dig. For at mindske ukrudtet kan du vælge fiberdug, flis mellem planterne eller bunddækkende planter som f.eks. pink panda. Stauder som høstanemoner, hosta og dagliljer kræver ikke den store lugning

Krukker

Krukker er en overskuelig måde at holde blomster, krydderurter eller mindre buske på. Frostfrie krukker kan blive stående udendørs. De kan også stå på en lille plade med hjul, der gør dem lette at transportere.

Du kan lægge grankogler i bunden af krukkerne i stedet for sten til dræn, så bliver krukkerne ikke så tunge. Hvis du kan lide at bruge lerpotter, er det en god idé at plante i plastikpotter og derefter sætte dem i lerpotter – så er de ikke lige så tunge at flytte.

Indret haven med hvilepladser, f.eks. små bænke

Det giver lejlighed til pauser i havearbejdet og mulighed for at nyde haven. Sæt eventuelt et ur, så du husker at holde pauser.
Du kan med fordel bruge en haveskammel eller en taburet, så du nemmere kan rejse dig.

Haveredskaber kan være tunge

Vælg haveredskaber, der er lette og har et godt greb. Et godt greb er greb med non-glid/ skridsikker belægning. Grebet bør samtidig være tykt – men ikke for tykt.

Vær opmærksom på, at nogle haveredskaber sælges i forskellige størrelser. Vælg dem, der passer til din håndstørrelse. Brug evt. børneredskaber, f.eks. af plastik, der er lette, men stadig gode til lettere grave- og rivearbejde. På haveredskaber som rive- og skuffejern skal skaftet være så langt, at du kan arbejde med det med ret ryg. 

Du kan også lette arbejdet ved ikke at fylde trillebøren til randen. Køb evt. en trillebør med to hjul for at lette håndteringen og belastningen på lænden. Undgå at fylde skovlen helt.

En gribetang med langt skaft kan fint bruges til opsamling.

Sådan undgår du skader under havearbejdet

Havearbejde kan være hårdt, især i foråret, hvor du ikke har været aktiv i haven i lang tid. Tænk på, at du samtidig laver mange bevægelser, som kroppen ikke er vant til. Mange får hold i ryggen, overbelastninger eller andre skader, når havesæsonen går i gang.

Du kan selv gøre meget for at forebygge generne, hvis du er opmærksom på at forberede kroppen til havearbejdet, særligt ved at styrke ryg og skuldre på forhånd og ikke mindst ved at skåne ryg og skuldre under selve havearbejdet.

Lyt til din krop, når du går i haven, og kend disse simple råd:

  1. Varm op, inden du går i gang, f.eks. med en gåtur eller med det lette havearbejde.
  2. Du behøver ikke nå det hele på én dag. Sørg for at starte stille op og fordel arbejdet over flere dage.
  3. Varier arbejdet – skift mellem det tunge og lette arbejde, og skift arbejdsstilling.
  4. Hold pauser. Sæt eventuelt et ur.
  5. Undgå at bøje dig forover, når du skal luge, grave og løfte. Bøj i stedet ned i knæene, så du skåner lænden.
  6. Hold ryggen rank og brug benmusklerne, når du skal løfte ting og køre rundt med trillebøren.
  7. Hold de ting, du skal løfte, tæt ind til kroppen.
  8. Undgå vrid i ryggen. Næsen skal pege samme vej som fødderne.
  9. Tag varmt tøj på, der dækker hele ryggen.
  10. Stop med det samme, hvis du får ondt.

Pas på dine hænder og fingre

Når du arbejder i haven, er det vigtigt, at du også husker at passe på dine hænder og fingre:

  1. Husk at fordele belastningen over flere led og så store muskler som muligt. Det kan du f.eks. gøre ved at benytte haveredskaber med tykke greb – gerne med non-slip belægning.
  2. Brug begge hænder, når det er muligt. På denne måde får du fordelt belastningen og skåner dine led.
  3. Der findes en del elektriske haveredskaber. Afprøv produktet, før du køber. Elektriske produkter kan være rigtig gode, men kan også være tunge på grund af vægten af batteriet.
  4. Benyt evt. håndleds- eller tommelfingerbandage som aflastning under havearbejde, hvis du har behov for det.
  5. "Stop, mens legen er god". Du skal også kunne bruge dine hænder resten af dagen.

Publiceret 06.04.2017

 

Kiropraktisk Center

Gl.Holstedvej 22
4700 Næstved
Telefon: 5572 7979
info@naestved-kiropraktor.dk
Cvr: 288 45995

Åbningstider

Mandag: 08:00 - 18:00
Tirsdag: 07:30 - 17:00
Onsdag: 07:30 - 18:00
Torsdag: 08:00 - 17:00
Fredag: 07:30 - 15:00
Top