Alt du skal vide om smerter i skulderen

GENERELT

Skulder

Skulderleddet er et kugle led og betragtes som en af kroppens mest komplekse led, da skulderen skal kunne varetage mange forskellige og sammensatte bevæge bevægelser når du skal bevæge armen. Overordnet set består skulderen af overarmshovedet, skulderbladet og kravebenet. Alle problemer taler man oftest om brud eller slidgigt. Omkring skulderen er der en masse brusk, ledbånd og ligamenter, slimsække og muskler og det er oftest i disse at problemerne opstår som følge af overbelastning eller afklemning mv., hvorved du kan opleve smerter og bevægeindskrænkning.

Se mere

kiropraktoren.dk

Logo

Afklemingssyndrom

Afklemningssyndrom eller impingementsyndrom er en af samme ting og er en almindelig årsag til skuldersmerter. Som der ligger i navnet, er der tale om en afklemning. Ofte er der tale om at senen fra supraspinatusmusklen og/eller slimsækken, afklemmes i passagen under skulderens næbformede fremspring.

Symptomer: Bevægelse og positionsbestemte smerter da strukturerne bliver klemt. Du vil især få svært ved at løfte armen ud til siden. Smerterne sidder for det meste på forsiden og ydersiden af skulderen og kan stråle lidt ned i overarmen. Du vil have svært ved at ligge på skulderen om natten. Er inflammationen voldsom, vil du også kunne have skuldersmerter, når armen er i ro.

Årsag: En irritationstilstand af sene eller slimsæk. Dette vil ofte medføre inflammation og hævelse, hvorved pladsforholdene i skulderen bliver utilstrækkelig.

Behandling: Aflastning, men ikke immobilisering, da det er vigtigt at man fortsat bruger sin arm så meget, som det er muligt. Man kan tage smertestillende i samråd med egen læge eller sin kiropraktor, og man kan med fordel lægge en indpakket ispose på skulderen, for at dæmpe både smerte og hævelse.I nogen tilfælde kan det være nødvendigt at lægge en inflammationsdæmpende blokade inden den manuelle behandling påbegyndes. Hvis ikke andre tiltag har effekt, vil man i nogen tilfælde overveje kirurgi.

Irriteret slimsæk/sene

Slimsækkens funktion er at nedsætte friktionen i området så sener og muskler kan bevæge/glide frit når vi bevæge os. Vil har mange slimsække rundt i kroppen især hvor der kræves en betydelig bevægelse. Flest har vi omkring vores knæ, hofter og skulder.

Symptomer: Hævelse og inflammation i området medfører smerter og begrænsning bevægeligheden i området. Smerter opstår når du bevæger armen især ved opstart. Tit opleves der smerteforværring om natten især hvis når man ligger på den irriterede side.

Årsag: Slimsækkene og senerne kan blive irriteret, hvis de f.eks. overbelastes ved ensidige og gentagne bevægelser, af for stramme omgivende sener eller ved faldtraume. De fleste seneirritationer sker af supraspinatussenen eller bicepssenen. Den subacromiale slimsæk er den, som hyppigst irriteres.

Behandling: En kiropraktor vil have fokus på bevægeligheden af især skulder, øvre ryg og nakke. Foruden bløddelene i området. Gradvis optrapning af træning og øvelser. Det kan blive relevant og nødvendigt at lægge få lagt en blokade i området – dette vil ske i samråd med din egen læge.

Slidgigt

I skulderkomplekset er AC-leddet (acromio-claviculær leddet) det led, der oftest rammes af slidgigt. Dette kan medføre knoglepåbygninger, som skaber en irritationstilstand. Ved fald direkte på skulderen er leddet meget udsat og du risikere overrivninger af de ledbånd, der holder kravebenet på plads. Ved fuld overrivning vil du se og fornemme enden af kravebenet ”poppe op” og give en ret stor bule eller forskydning ovenpå skulderen, hvilket kan give ustabilitet i området og derved yderligere slid. Dette ses ofte hos cykelryttere grundet tidligere styrt.

Symptomer:
Stivhed og smerter med nedsat bevægelighed til følge.

Årsag: Knoglepåbygningerne vil pga. de trange pladsforhold irriterer de underliggende sener og slimsække. I nogle tilfælde fremprovokeres en inflammationstilstand. Derved kan slidforandringerne være medvirkende til, at du kan udvikle et afklemnings syndrom (se ovenstående).

Behandling: Stabilitets-og styrke træning samt fortsat bevægelse indenfor smertegrænsen. Evt. følge tilstande kan forsøges dæmpet med smertelindrende behandling. I tilfælde af svært slidgigt i f.eks. AC-leddet kan kirurgi blive nødvendigt - dette bør dog først tilbydes når alle andre muligheder er udtømt.